SKABT
PÅ FANØ
Jeg mærker mine produkter med mit navn, samt “FANØ”. Det er mit “bomærke”, og et kvalitetsstempel på noget originalt.
- Hvorfra det kommer.
Det er i bund og grund bare sund fornuft; at tegne og fremstille med korte afstande, lige her på Fanø. Det er her vi bor, og hvor vi er omgivet af den rå vestkystnatur, Fanøs maleriske historie, og har ø-livets enkle facon som en stille inspiration.
Alt det – ja, det afspejles i den omhu, mine møbler skabes med – et autentisk løfte om håndværk og ånd.
Når jeg siger at "form beriger funktionen", mener jeg det, at et produkts æstetiske (form), udseende og design, ikke bare er sådan noget overfladisk pynt, men at det faktisk forbedrer og forstærker den måde, møblet eller produktet virker eller bruges på (dets funktion).
Jeg er Møbel designer og -snedker. Jeg er fra Fanø, hvor jeg har arbejdet fra og med mine møbler i flere år nu. Jeg har været vidt omkring i mange kategorier, og har tegnet og lavet alt fra stole og borde, til indbygningsmøbler samt tilbehør til boligen. Altid i træ og med en særlig kærlighed for den lille detalje: Formen, samlingen, kontrasten og ikke mindst harmonien, noget jeg synes er utrolig vigtigt.
Jeg arbejder meget med det traditionelle håndværk, og låner ofte fra de gode “gamle” dage. Det er en kæmpe vidensbank, for der var tid til at gøre det ordentligt og i den rette mængde. I dag er mange ting desværre i en anden kvalitet og for mange nye materialer og ny effektivitet overskygger, hvad der rent faktisk bare virker. Detaljen synes at være helt forsvundet.
Derfor slår jeg gerne et lille slag for at skabe møbler med omhu og de rette elementer. At genfinde de små detaljer, som der giver karakter og at hylde og udforske og bruge vores møbel arv, med håndværket, traditionen, materialet i fokus.