I lys der dvæler
med serveringsbakken “Arv”
Håndlavet på Fanø
KÆRLIGHED TIL GODT HÅNDVÆRK, FORM & DESIGN
Hos Alexander Seyfarth håndværk skaber jeg håndlavede møbler og tilbehør i klassisk dansk design, der hylder solide håndværkstraditioner og stærk funktionalitet. Mit design er enkelt, så det fint og diskret komplementerer enhver indretning.
Jeg tegner og producerer alle mine designs her på Fanø, enten som unikke enkeltstykker eller i små og eksklusive serier. Derfor skal du nogen gange være hurtig, når jeg udgiver nye ting, da der måske kun er én enkelt til rådighed. Har du et særligt ønske, eller er et design udsolgt, kan der være lidt ventetid på nye eller specialbestillinger – Det understreger blot hvert designs eksklusive natur.
Denne tilgang giver mig dog mulighed for at forfine detaljen og have en mere direkte kontrol over hele processen. På den måde kan jeg værne om den håndværksmæssige integritet, jeg holder så meget af og jeg synes, det skaber en meningsfuld og personlig forbindelse til hvert enkelt møbel.
Mine designs henvender sig derfor til dig, der sætter pris på varig kvalitet og ønsker at investere i møbler, der ikke kun tjener et praktisk formål, men også værdsætter ægte håndværk, stærke traditioner og tidløs form.
Om
Alexander Seyfarth Håndværk
Er et møbelsnedkeri og -designstudie, som laver unika møbler i træ. Min tilgang er forankret i en fordybelse af detaljen, som jeg anser for at være afgørende for ethvert møbels karakter og holdbarhed. Jeg tror urokkeligt på kvalitet over kvantitet og det er en filosofi der har fulgt mig i mange år efterhånden.
Jeg arbejder målrettet og nøje med det traditionelle snedkeri for at bruge dets fortsatte berettigelse i en nutidig kontekst. For mig handler det om at bruge gennemtestede metoder og den materiale forståelse den er samlet gennem generationer.
Kernen i min designfilosofi er en overbevisning om, at form beriger funktionen, hvilket sikrer både æstetik og praktisk anvendelighed.
Mit værksted og studie er beliggende her på det naturskønne Fanø, hvor vi er omgivet af den rå vestkystnatur, Fanøs maleriske historie og ø-livets inspirerende enkelhed. Disse omgivelser bidrager væsentligt til den omhu og det engagement, hvormed hvert enkelt møbel skabes.
Ethos
-
Det gode håndværk - skabt med omhu
'Skabt med omhu' er et løfte om kvalitet og gennemtænkt design. Det handler om at gøre tingene ordentligt, med omtanke og faglig stolthed, for at skabe noget, der holder og er værdifuldt. Det er en investering i kvalitet og bæredygtighed.
-
Kvalitet i hver eneste lille detalje
Detaljen. Det er her, den sande forskel og den varige værdi ligger gemt. En forpligtelse til at sikre høj kvalitet, ikke kun i de store og åbenlyse aspekter, men også i de tilsyneladende små og ubetydelige elementer.


